Dato: 11-08-2025 

Byrådet har på mødet den 28. april 2025 besluttet at igangsætte fornyet fordebat for planlægning af vedvarende energianlæg ved Overgaard og Sødring. Der er tale om muligheden for etablering af vindmøller og solceller i området samt PtX-anlæg, batterianlæg og datacenter. Idet der er sket ændringer i projekterne siden sidste fordebat i 2022, er det besluttet, at der igangsættes fornyet fordebat.
Planlægningen kræver udarbejdelse af et tillæg til kommuneplanen, og vi sender hermed oplæg til en fordebat/indkaldelse af idéer og forslag.
I løbet af fordebatten har alle mulighed for at komme med forslag og idéer til den kommende planlægning.
Fordebatten (høringsperioden) finder sted fra mandag den 11. august 2025 til mandag, den 6. oktober 2025.

Læs mere her