Placering af Energipark Overgaard ved Overgaard Gods i Randers Kommune.
Eurowind Energy & Wind Estate, også kaldet K/S Blue Holding, har ansøgt om tilladelse til at etablere:
Området er allerede i dag godkendt til tekniske anlæg i forbindelse med Vindpark Overgaard. Det nye projekt vil blive sammentænkt med de eksisterende vindmøller i opstillingsmønsteret og i forhold til arealforbruget, hvor solcelleparken primært placeres under vindmøllerne og hvor der vil være en optimal udnyttelse af f.eks. de eksisterende nettilslutninger og den øvrige infrastruktur, der i forvejen er nødvendig ifm. vindmølleparken.
Projektet vil hovedsageligt blive placeret på allerede udnyttede arealer, men inddrager også nye arealer til den sydligste række af vindmøller og datacenteret.
De to datacenter forventes at skabe et antal lokale arbejdspladser.
Energipark Overgaard
Området ved Overgaard i Randers Kommune rummer i dag 46 vindmøller; De sydligste 2 rækker i vindmølleparken består af 10 Siemens-vindmøller og 1 Vestas. Siemens møllerne har en totalhøjde på 127 meter (tårnhøjde og vingelænge sammenlagt). Siemens møllerne har en effekt på 2,3 MW.
De nordligste 5 rækker består af 35 Vestas V126-vindmøller, som hver har en effekt på 3,6 MW og en total møllehøjde på lige under 150 meter – og så står der en enkelt V126 i forlængelse af Siemens møllerne.
De nye og gamle vindmøller forventes at producere mellem 314.000 MW timer/år, hvilket svarer til ca. 78.000 husstande med CO2 neutral strøm ved et forbrug på 4000 kWh/år.
Sammenlagt vil Energipark Overgaard med den eksisterende og de nye vindmøller (fratrukket de møller, som nedtages) bidrage med en årlig CO2 reduktion på ca. 38.400 tons pr. År.
Solpark Overgaard
Der er ansøgt om et areal til solcellepark på ca. 300 ha i Overgaard-området, men allerede nu står det klart, at der ikke etableres så stort et areal. Der lever en ret stor bestand af sangsvaner
i området, som er en beskyttet fugleart. De har deres vinterophold på markerne ved Overgaard, hvor de indledende analyser viser, at de er særligt glade for markerne, hvor der har vokset kartofler og majs.
Århus Universitet er ved at undersøge, om der er nogle særlige marker, som sangsvanerne er glade for - uanset afgrøde. Sangsvanerne er desuden en fugleart, som er bange for genstande, som kan skjule fjender og derfor forventes de at være bange for solcellerne. Vindmøllerne påvirker dem ikke.
Derfor forventes arealerne til solparken at bliver reduceret til 300 ha. Det ansøgte område skal derfor ses som et bruttoområde, som indgår i den aktuelle debatfase. Der er altså plads til tilpasninger af solparkprojektet.
Solcellepanelerne forventes at være af den type som tipper fra øst mod vest hen over dagen. De skal pga. Oversvømmelsesrisikoen i området hæves med ca. 1-2 meter i forhold til øvrige projekter, men forventes ikke at overstige 4,5 meter i totalhøjde. Der er ret mange veletablerede læhegn i området allerede, men der skal plantes ret mange km nye læhegn, så naboerne ikke generes af genskin og for at vildtet får bedre muligheder for at gemme sig i området på trods af den øgede “menneskelige aktivitet” i området.
Strømproduktion fra solparken
Hvis der opføres en solcellepark på ca. 300 ha. så forventes en strømproduktion på ca. 270.000 MWh/år. Som svarer til ca. 67.500 husstande med et gennemsnitligt forbrug på 4.000 KWh. Solpark Overgaard vil - i grove tal - kunne fortrænge ca. 34.000 ton CO2/år ved det aktuelle energimiks.
Andre tekniske anlæg
I forbindelse med de eksisterende vindmøller er der etableret flere transformerstationer, som er placeret lige syd for række 4 – i den vestlige side (se kort). I umiddelbar forlængelse af dem forventes den/de nye transformere at blive placeret.
I området lige øst for transformerstationerne var der tidligere ansøgt om et PtX-anlæg til brintproduktion. Da brintproduktionen ikke er så aktuel lige nu, ønskes det område anvend til batterier. Batterierne leveres i 20- eller 40-fods skibscontainere, som placeres efter beredskabets anvisninger.
Flere af VE-branchens organisationer og virksomheder står i fællesskab bag ved VidenOmVind.
VidenOmVind har som overordnet mål at bidrage til, at opstillingen af nye vindmøller i kommunerne sker på et veloplyst grundlag med henblik på at fremme et godt naboskab til vindmøllerne. Formålet er at skabe en god dialog såvel lokalt som nationalt med naboer, borgere, politikere, embedsmænd og journalister.
Du kan klikke her for at besøge deres hjemmeside.
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og fungerer som talerør for den danske energisektor. Sammen med dets medlemmer arbejder de for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energien.
På Green Power Denmarks hjemmeside, kan du opdatere dig i diverse nyheder, der relatere sig til den danske og europæiske energisektor.
Du kan klikke her for at besøge deres hjemmeside.
Den danske vindmøllebranchen har i mange år arbejdet på at genanvende så mange af komponenterne i en vindmølle som overhovedet muligt. Arbejdet har resulteret i, at ca. 90 pct. af en vindmølle i dag kan genanvendes. Det sker efter ca. 30 års drift.
De ca. 10 pct. som endnu ikke kan genanvendes består primært af vinger og andre kompositdele. Disse dele deponeres eller bruges i cementproduktion i Tyskland. En mindre del bruges herhjemme i f.eks. støjskærme, cykelskure og legepladser.
Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.
Vindmøller skal døgnet rundt overholde støjkrav på 42 dB og 44 dB ved henholdsvis 6 og 8 m/s. Støjkravene er fastsat ved disse vindhastigheder, fordi det er her vindmøllerne støjer mest.
I særligt støjfølsomme områder, for eksempel beboelseskvarterer og sommerhusområder, må vindmøller maximalt støje 37 dB eller 39 dB ved 6 og 8 m/s.
Vindmøller opstillet efter 1/1 2012 skal døgnet rundt overholde et krav om maksimalt 20 dB lavfrekvent støj til naboer – beregnet inde i nabohuset. Kravet gælder uanset, om møllen står i det åbne land eller i nærheden af et støjfølsomt område.
Støj fra nye, store vindmøller har en relativ mindre andel af lavfrekvent støj sammenlignet med ældre, store vindmøller.
Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.
Forudsat at solen skinner, vil vindmøller ligesom andre konstruktioner kaste skygge på deres omgivelser. Ved vindmøller opstår skyggekast, når vingerne ved rotation passerer ind foran solen og kaster skygge et kortvarigt øjeblik, der opfattes som et blink.
Kommunerne følger i deres administrative praksis en vejledning fra Miljøministeriet, der anbefaler, at naboejendomme på årsbasis maksimalt må udsættes for en skyggetid på 10 timer. Vindmøllens drift programmeres, så den overholder dette krav.
Du kan læse et uddybende svar hos VidenOmVind.